Dag 1: Din fødselsret som Guds barn

Vi er alle skabt i Guds billede (1. Mos.1:26), så vi har, det der skal til for at lykkes. Vi er også alle skabt med en indre sult- og mæthedsfornemmelse. Men igennem mange års forkert brug af mad har vi selv ødelagt denne perfekte mekanisme, som vores krop er skabt med. Vi har igennem årene været på forskellige slankekure eller en eller anden slags diæt. Vi har lyttet til denne verdens regler omkring mad, hvad, hvordan og hvornår vi skal spise. Derfor kan vi ikke længere føle den af Gud skabte sult- og mæthedsfornemmelse, som vi har i vores krop.

Matt. 18:2: Han (Jesus) kaldte et lille barn hen til sig, stillede det midt iblandt dem og sagde: ”sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget”. 

Lad os tage dette vers og sammenholde det med hvordan babyer spiser? De spiser, når de er sultne og stopper, når de er mætte. Men… som vi bliver ældre så ødelægges vores indre sult- og mæthedsfornemmelse ved, at vi lærer at spise efter uret. Når klokken er 7-8 om morgenen spiser vi morgenmad, ved 11-12 tiden spiser vi frokost, og ved 18-19 tiden spiser vi aftensmad. Hvorfor? Er vi sultne hver evig eneste gang, vi putter noget i munden? Det tror jeg ikke på. Som om det ikke er slemt nok, så tvinger vi vores børn til at spise på samme bestemte tidspunkter, og vi bestemmer også ofte hvor meget de skal spise. Så allerede som små børn lærer vi at spise på bestemte tidspunkter og bestemte mængder. Men der hvor det går helt galt er, når vi som voksne går på slankekure og bestemte diæter. Dermed bliver den naturlige sult- og mæthedsfornemmelse totalt tilsidesat.

Med ovenstående vil jeg sige, at vi skal blive som små børn igen mht. vores måde at spise på. Vi skal kun spise, når vi er sultne, og stoppe igen når vi er mætte.

Matt. 4:4: Men han svarede: ”Der står skrevet: Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.”  Gud ønsker, at vi skal have vores føde andre steder fra end kun fra maden. Det er derfor vigtigt, at vi læser i bibelen, så vi kan blive styrket i troen på, hvad det er Gud vil have, at vi skal gøre. Vi skal også læse de nævnte bibelvers igen og igen. Så når mennesker (eller Satan) prøver at overbevise dig om, at det ikke er det rigtige du har gang i, men at du hellere skal følge den eller den slankekur/diæt for at tabe dig, så lytter du ikke. Du vil vide dybt inde i dit hjerte, at her er sandheden, og måden du kan opnå den idealvægt, som Gud har skabt dig med fra begyndelsen.

Dette bakkes op af Kol. 2:6-8: Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham, rodfæstede i ham, opbyggede i ham, grundfæstede i troen som I har lært det, overstrømmende i jeres tak. Se til, at ingen fanger jer med filosofi og tomt bedrag, der bygger på menneskers overlevering, på verdens magter og ikke på Kristus. (Nu hvor Jesus Kristus er jeres Herre, skal I leve i lydighed mod ham. Stå fast i troen og søg jeres åndelige næring og styrke fra ham, sådan som I har lært, og vær altid fyldt med tak til Gud. Pas på, at I ikke bliver fanget ind af forførende filosofier og indholdsløse ideologier, der ikke er baseret på Kristus, men på menneskelige traditioner og religiøse regler).

Desuden står der i Hebr. 13:9: Lad jer ikke føre på afveje af alle mulige fremmede lærdomme, for det er godt at hjertet styrkes af nåden og ikke af en bestemt slags mad, som aldrig har gavnet dem, der lagde vægt på det.

Der står videre i Tit. 2:11-12: For Guds nåde er blevet åbenbaret til frelse for alle mennesker og opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden. (Gud har åbenbaret sin nåde, som gør det muligt for alle mennesker at blive frelst. Hans nåde opdrager os til at sige nej til at leve et gudløst liv fuldt af syndig begærlighed og i stedet leve fornuftigt, retskaffent og gudfrygtigt, så længe vi er her på jorden).

Med ovenstående bibelvers har vi nåden til at sige nej, når vi reelt er mætte. Så vi ikke kommer i en situation, hvor vi spiser mere, end vores krop har brug for. Så det er et bibelvers, vi kan stå på, når det bliver svært.

Til sidst vil jeg lige nævne et bibelvers mere, som du kan bruge, når det hele føles svært. Ord. 23:2: Hold en kniv for struben, hvis du er meget sulten. Her er der da ingen tvivl om, at Gud ikke ønsker, at vi skal overspise. Kan vi ikke blive enige om det?

Ved du, at Gud ønsker det bedste for dig, som er hans barn, og at han har en stor arv i vente til dig? En arv som indbefatter velvære, lykke, fremgang på alle livets områder og ikke mindst fred i dit indre. Hvis du ikke går den vej Gud har tilrettelagt for dig, så vil du ikke opnå VARIG fred, lykke, velvære og fremgang. I stedet vil dit liv blive en evig kamp også imod kiloene.

Kender du det, at man hører et bibelvers igen og igen, men man forstår det ikke helt? Man tror det handler om noget andet. Sådan havde jeg det med historien om de 2 brødre Jakob og Esau, som står omtalt i 1. Mos.: 25:29-34: Engang da Jakob havde kogt en ret mad, og Esau kom udmattet hjem, sagde Esau til Jakob: ”Giv mig hurtigt noget af det røde at spise, det røde du har dér, for jeg er udmattet.” Derfor kaldes han Edom. Men Jakob svarede: ”Ikke før du sælger mig din førstefødselsret.” Da sagde Esau: ”Jeg er lige ved at dø! Hvad skal jeg med min førstefødselsret?” ”Sværg på det,” sagde Jakob, og det gjorde Esau; han solgte sin førstefødselsret til Jakob. Så gav Jakob ham brød og en portion linser; Esau spiste og drak og gik derefter sin vej. Og sådan viste Esau ringeagt for sin førstefødselsret.

(En dag, da Jakob var ved at lave mad, kom Esau træt og sulten hjem fra en jagttur. Esau udbrød: ”Giv mig noget af det røde der. Jeg er ved at dø af sult!” Derfor fik han også navnet Edom. ”Du må først sælge mig din førstefødselsret,” svarede Jakob. ”Hvad bryder jeg mig om min førstefødselsret, når jeg er ved at dø af sult?” sagde Esau. ”Sværg så på, at førstefødselsretten er min!” vedblev Jakob. Så svor Esau og solgte dermed sine rettigheder som ældste søn til sin yngre bror Jakob. Jakob serverede nu brød og stuvede, røde linser for Esau, og da han havde spist og drukket, rejste han sig og gik sin vej. Sådan ringeagtede Esau sin førstefødselsret).

Gud fortalte mig klart og tydeligt, at det var præcis det jeg gjorde, hver gang jeg bare spiste, uden at jeg havde følt en sult, uanset prisen. Det var en svær ”pille” at sluge. 

Jeg må indrømme, at hver gang jeg hørte dette vers læst højt, syntes jeg at Esau var dum. Så viste Gud mig, at JEG VAR SOM ESAU. Hver gang jeg vælger at følge mit køds lyst, også med hensyn til mad, så kommer jeg længere og længere væk fra den arv Gud har til mig. 

Inden du fortsætter, så gå til Appendix 1. Her kan du læse nærmere om, hvordan du finder din sult- og mæthedsfornemmelse. Husk også at se videoen omkring din sult- og mæthedsfornemmelse.